
Simon Kjær vil vinde titler
Tidligere i dag gik Simon Kjærs skifte fra Palermo til Wolfsburg officielt igennem, og nu lukker hovedpersonen op for årsagen til skiftet.
"Når du som fodboldspiller en dag kigger tilbage på din karriere, så er der helt specifikke ting, man kigger efter. En af de ting er mesterskaber og det kan jeg ikke vinde i Palermo," siger Simon Kjær til Sporten.dk.
Muligheden for vinde mesterskaber i Wolfsburg kommer sammen med muligheden for en masse spilletid og et skifte til en klub, der har været interesseret i danskeren i et helt år. Derfor er Wolfsburg den helt rigtige klub for Kjær, hvis han skal blive klar til en absolut topklub.
"Her kan jeg udvikle mig endnu mere, end jeg kunne i Palermo, og det kan gøre mig klar til en af de helt store klubber på sigt," siger Kjær, der dog fastslår, at han lige nu bare er glad for at skulle spille i Wolfsburg.

På landsholdet har Simon Kjær allerede krydset klinger med de store. Her Cristiano Ronaldo.

| Se alle mål fra SAS-ligaen |














