
Krøldrup: Der var stille
"Jeg er utroligt skuffet. Vi spiller en god kamp. Men vi dummer os ved begge Bayerns scoringer." Sådan lød ordene fra Per Krøldrup til Sporten.dk efter sit hold CL-exit tirsdag aften.
Per Krøldrup fandt trods sin store skuffelse overskud til at rose tyskerne for deres indsats.
"De kæmpede sig flot tilbage i kampen, da vi havde dem nede i sækken. Og en spiller som Arjen Robben viste sin store klasse, da han med tre spillere i hælene bankede bolden ind i netmaskerne til 2-3. Men set i bakspejlet burde vi have stoppet ham forinden," sagde Per Krøldrup.
Efter 3-2 sejren, som altså ikke sendt Fiorentina videre til kvartfinalen pga. reglen om udebanemål, beskriver danskeren stemningen i omklædningsrummet således.

Per Krøldrup var sammen med resten af Fiorentina-holdet utrolig skuffet efter aftenens CL-opgør
"Der var stille. Meget stille. Men hvordan kunne det være anderledes? Vi gik jo alle glip af den Champions League-kvartfinale, vi alle havde sat næsen op efter at spille senere på måneden," slutter Per Krøldrup

| Se alle mål fra SAS-ligaen |







