
Sønderjyske frygter ikke længere Brøndby
Sønderjyske tager hul på foråret med en svær udekamp hos Brøndby - en type kamp, som spillerne i sidste års oprykningssæson ville have været nærmest bange for. Og med god grund, hvis man skal se på statistikken, der taler om Brøndby-sejre på 4-2, 5-1 og 6-0 i de seneste tre indbyrdes opgør.
Men i Sønderjyske er selvtilliden høj efter et godt efterår, slår cheftræner Michael Hemmingsen fast.
"Vi er i hvert fald ikke bange for det, selvom det er klart, at Brøndby er et godt sted at spille fodbold. Men vi kan lukke hullet op til Brøndby med to point, hvis vi vinder derovre, og og det er det, vi vil forsøge på at gøre," siger Hemmingsen.
Inden søndagens kamp ligger Sønderjyske på en niendeplads med 22 point. Brøndby er nummer fem med 27.

Michael Hemmingsen fokuserer på, at hans hold med sejr på Vestegnen kan rykke inden for to point af Brøndby i tabellen. Foto: Kanalsport.dk
SE KLIPPET OM SØNDERJYSKES FORBEREDELSER TIL BRØNDBY-KAMPEN HER!

| Se alle mål fra SAS-ligaen |








